Lær mig at kende, læs min blog og kontakt mig for at høre min mening om:
– Arbejdsmarkedet
– Menneskerettigheder
– Feminisme
– Accept af minoriteter

– Den store sorg det er at miste en forælder
– Vigtigheden i at rejse og se verden
– Det danske samfund i al almindelighed

 

 

Om Yael Bassan

Yael portræt (3) (Medium)
Jeg er en ældre, erfaren dame i en ung kvindes krop. Jeg har oplevet meget og ved en et og andet om livet. Jeg har mistet min elskede far og set en stor portion af verden. Jeg har boet over 10 forskellige steder, deriblandt et halvt år i Australien. Jeg har haft arbejde på alle niveauer af rangstigen, slidt mig til succes, og jeg har overtaget min fars firma, der er Danmarks største leverandør af cykeloplevelser. Jeg har skullet sætte mig ekstremt hurtigt ind i virksomhedsøkonomi, strategi, kommunikation, CSR samt den gode arbejdsplads.
For mange år siden var jeg journalistpraktikant og gik ned med stress. Jeg ville være den bedste, og det har jeg af erfaring lært, at man sagtens kan være på sin egen måde uden at skulle køre sig selv ned samtidig. Derfor er det min ambition som direktør at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads og rum til såkaldte rigtige mennesker. I min virksomhed er der åbenhed, tolerance og respekt. Sådan et samfund ønsker jeg mig.
Som 13-årig blev jeg af Børneradio på P3 kåret til “Danmarks Sjoveste Barn”. To år forinden havde jeg skabt den største webportal med adoption af “gubbier”, hvilket er computeranimerede små kæledyrsfigurer. Jeg gik ud af gymnasiet med skolens næsthøjeste gennemsnit, og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole valgte jeg at trodse den journalistiske dyd “objektivitet”, som jeg ikke mener eksisterer. Den stædighed måtte jeg bøde for med en dumpning, på trods af at Weekendavisens chefredaktør Lili Ochsner syntes, artiklen var rigtig god – og således fik jeg en ny mentor. Med hende gik jeg til reeksamen og endte som uddannet journalist med et 10tal. Samtidig gjorde jeg en kæmpe forskel for danske transkønnede med min artikel “Den lange vej til en ny krop”, som var den første uddybende artikel om transkønnedes situation i Danmark og var et stort skridt i kampen for rettigheder for denne gruppe af mennesker.
Jeg har været heldig at omgive mig med kloge, dygtige og stædige mennesker, der har guidet mig et langt stykke ad vejen og har taget mig i hånden, når jeg er faldet. Disse mennesker takker jeg!
Jeg er fyldt med gode historier, som jeg glæder mig til at dele med dig – og jeg ser frem til også at høre dine!

 

 

 Mediedeltagelse som debattør

Yael portræt (1) (Medium)
2016, januar: Radio24syv, programmet “Nattevagten” d. 17. januar. Jeg blev interviewet en time (time 2 ud af 3 i programmet) om transpersoners rettigheder og problemer i det danske system.
2015, december: Elektronista, podcast 188, “Den Digitale Kærlighed”. En times interview om datingapp’en Tinder og om digital dating
2014, marts: Søndag Live på DR2 med Ane Cortzen. Interview om datingapp’en Tinder. Jeg blev kendt for sætningen “Mogens Lykketoft, er du på Tinder? For så liker jeg!”
Debatterer desuden aktivt på de sociale medier. Følg mig på Twitter, @yaelbassan

Foredrag/oplæg på konferencer

2017, januar: Oplæg på konference om cykler i Syddanmark. 17 kommuner deltog.

Andre bidrag til debatten

2016, december: En af mine mange kæpheste er fair konkurrencevilkår. Jeg ønsker at modvirke, at skattefinansierede tiltag ødelægger forretningen for små private virksomheder. I mit eget tilfælde drejer det sig om det københavnske bycykelsystem. Jeg har været på Borgen og diskutere dette med trafikordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen. Det kom der dette indlæg ud af.
2016, juli: Twitter-opslaget, der breakede åbningen af Inderhavnsbroen i København, og som satte gang i en masse medvirken fra dagen, blandt andet hos Ritzaus BureauPolitiken, TV2 Lorry og Ingeniøren
2016, juni: Jeg gæsteblogger for Simonlinde.com om mit job som direktør.
2016, sommer: Cyklistforbundets medlemsmagasin “Cyklister”: Artiklen “Kan turister cykle?”, side 17
2016, januar: Artiklen “Den lange vej til en ny krop” om transpersoners kamp på Sexologisk Klinik
2011, efterår: Webtemaet “Når far ikke må være far” om fædres ret til at se deres børn. Et projekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
2007, forår: Jeg medvirker som 17årig i en artikel på Fyens.dk om min første rejse til Bolivia og om de udfordringer, der kan opstå i et u-land. Jeg medvirker i samme periode i en artikel for Dialogos om samme emne

 

 Kontakt mig

Yael portræt (5) (Medium)
E-mail: yb@copenhagenbicycles.dk
Telefon: 61289436
Linkedin
Twitter – @yaelbassan